Jens Peter Madsen

Foredragsholder og historiefortæller

Foredrag

Hvordan får man fat på et ræveskind?

Jeg kom til at fortælle noget, som var alt for langt ude OG så var det godt at kende en god fantasihistorie (=løgnehistorie). Jeg fik brug for en historie jeg havde hørt, som handlede om, hvordan man får fat på et ræveskind.
Et foredrag om at inspirere, vedligeholde og udfordre børns fantasi og fortællelyst. Nogle gange bliver børn meget vidtløftige i deres historier, og mange voksne får svært ved at følge med og finde sammenhæng i det de fortæller. Men børn øver sig og prøver sig frem, og når voksne lytter interesseret og anerkendende, så gør de noget godt. Men de kan også hjælpe børn til at blive endnu bedre fortællere ved at stille spørgsmål og udfordre dem på den rette måde. Foredraget bygger på Jens Peter Madsens egne barndomshistorier, hvor han mødte flere voksne der gerne lyttede og udfordrede. Han giver ideer til, hvordan du kan støtte og udvikle dit barns, barnebarns eller oldebarns evner til at fortælle historier og udtrykke sig mundtligt. Alle børn fortæller med glæde og lyst, men det er vigtigt at vi hjælper dem til at at blive gode fortællere. Når andre børn og voksne begynder at lytte opmærksomt ,og finder mening i det som de fortæller, stimuleres og udvikles deres fortællelyst.

Regioner
Hele landet