Jens Peter Madsen

Foredragsholder og historiefortæller

Foredrag

Fra bondedreng til hippie

- om at være ung i 1960erne.

Hvad var det som drev en genert bondeknold til storbyens vilde liv med besatte huse, pigtrådsmusik, stoffer, demonstrationer og alternative livsformer. Jeg læste alle de bøger, jeg kunne få fingre og hørte den nye musik på Radio Luxembourg. Jeg blev vild med The Rolling Stones og lod håret vokse frit, som de der spillede den nye musik. Mor sagde "at de mænd var så grimme, at selv en mor ikke kunne holde af dem" Jeg bestemte, at det skulle stå sin prøve, og til stor forskrækkelse for alle andre meldte jeg mig ind i Militærnægter foreningen og Vietnam komiteerne. Der er nu over 50 år siden, og jeg har stadig ingen rigtig forklaring på, hvorfor det blev sådan for mig. Men jeg elsker, at fortælle sjove historier om det, spille eksempler på den musik jeg hørte og diskutere andres oplevelser og erfaringer med et årti, som er gået over i historien som årtiet, hvor det hele var flower-power, hippier, pigtrådsmusik, slumstormere, Thylejr, hashtåger, Vietnam demonstrationer og meget andet.

Bestil dit program her

Regioner
Hele landet