
Claus Due
Eventyrer, kommunikationsekspert og forfatter
Hvorfor har vi kæmpe hjerner, men også rygsmerter og deller?

Millioner af års evolution har gjort os mennesker til det, vi er. Fra generation til generation har arten tilpasset sig skiftende levevilkår i kampen for overlevelse. På godt og ondt er vores kroppe en fortælling om alt det, vi har været igennem.
Undervejs i menneskets evolutionsrejse har arten været udsat for noget helt forfærdeligt, der sparkede evolutionen i en ny retning i kapløb med tiden. Kunne vi nå at tilpasse os? Beviserne findes i din krop. Vi fik vores kæmpe hjerne, rygproblemer, hæmorider, hævede ben, brok, smed pelsen og blev småfede. Men hvorfor? Og hvad var det, der skete?
Er vi landkrabber eller vandmænd?
To teorier slås om at forklare, hvad der skete den gang for to-tre millioner år siden på Afrikas savanne. Savanneteorien og Vandteorien. Oplev Claus Due fortælle om de to konkurrerende teorier om menneskets udvikling og tag selv stilling.
Vandteorien er fremsat af den britiske biolog og oceanograf sir Alister Hardy, og selvom den er overbevisende, er den blevet kritiseret af tilhængerne af savanneteorien, der mener, at fortidsmennesket kravlede ned fra træerne, rejste sig op, smed pelsen, begyndt at svede og fik kæmpehjerner.
Men giver det mening, at vi mennesker sveder salt – som det eneste landpattedyr, derude på savannen? Hvor du kun overlever, hvis du undgår at miste vand og salt. Og smider pelsen, der ellers beskytter mod solen? Noget stemmer ikke helt.
Vandteorien spiller en afgørende rolle i Claus Due videnskabsthriller Vandaben. Romanen og hans dybtgående research har ledt til TV2 optrædener, radiointerviews og podcasts. Efter foredraget ved du hvorfor, og du vil forstå meget mere om din krop. For eksempel hvorfor du måske har ondt i ryggen, har hæmorider eller er lidt for rund.
Foredraget er baseret på research til videnskabsromanen Vandaben.
Jo før, du booker, desto nemmere er det at finde en dag.
En hilsen fra deltagerne...
- "Claus Due er en eminent foredragsholder!" Ilia Swainson, Rådgivende retoriker og sanger
- "Claus tog fra start scenen, og med en tydelig entusiasme og viden om emnet var jeg fanget fra start til slut." Mikkel Høgh, Afdelingsleder, Usserød Skole