Claus Due

"Claus Due er en usædvanlig foredragsholder, der lever et usædvanligt liv, har en usædvanlig dyb indsigt i mennesker og livet på jorden … og derfor er ualmindelig spændende at høre på."

Jeg brugte tyve år på marketing og ledelsesrådgivning, fik nok af det. Nu skriver jeg romaner, der sætter sig fast. Videnskabsthrillere og foredrag om genteknologi, AI og manipulation; altså om alt det, vi sætter i gang uden at vide, hvor det ender. Altid for at finde en vej, for jeg er Dommedagsoptimist. Og Evolutionsromantiker.

Et sted ude i haven ligger et kranie begravet.

Jeg har glemt hvor. Fra et dødt marsvin, jeg fandt på stranden under morgenbadningen. Frem med øksen, tju bang og ned i jorden til myrer og orme. Planen var og er at tage det renspiste, hvide og smukke kranium med til mine foredrag om delfiner.

Det er ikke første gang, jeg begraver døde dyr. Som barn fik selv en død græshoppe en værdig begravelse. Sådan er jeg, hjælper en regnorm over vejen og andre mærkelige ting, der ofte får folk til at tænke deres.

Måske er jeg underlig, men heldigvis bliver vi flere og flere, der tænker på naturen først.  Hjælp til selvhjælp kan man sige, for hvad er livet uden naturen?

Prøv at lukke øjnene et øjeblik.

Tænk på nogle af de tidspunkter i livet, hvor du har været mest glad, mest lykkelig. For mig har disse stjernestunder næsten altid været knyttet til naturen. En solnedgang over havet med Susser i hånden. Da Nickolas hev sin første fisk i land, Josephine efter hendes første kilometers svømmeprøve i havet. Da jeg oplevede havspildpadderne kravle på land for at lægge æg. Da jeg huggede mig gennem amazonjunglen med skarpslebet machete.

Indgår naturen i erindringsbilleder fra dine stjernestunder, så har vi noget at tale sammen om.

Jeg har hjulpet firmaer mange steder i verden med strategi, markedsføring, kommunikation og kundeloyalitet. Fantastisk at kunne hjælpe virksomheder med gode produkter, gode visioner, gode værdier. Og menneskene, der bar det hele.

Men så en dag var jeg nødt til at skifte fokus!

Naturen, kloden og derigennem også menneskeheden havde brug for hjælp. Jeg indså, at vi mennesker er så intelligente, at vi kan opfinde det umulige. Men også, at vi ikke er kloge nok til at gennemskue konsekvenserne af at gøre det.

Jeg begyndte at skrive romaner om det, der kan og vil gå galt. Lidt dommedagsagtigt måske, men jeg gør det for, at vi kan åbne øjnene i tide. Videnskabsthrillere, kalder bibliotekerne mine romaner. Det rammer meget godt, for alle mine bøger og foredrag tager afsæt i videnskab, men stiller spørgsmålet, hvad kan gå galt?

Vi skal have øje for risiciene for at kunne undgå dem. Derfor ser jeg mig selv som Dommedagsoptimist. Og min kærlighed til naturens mangfoldighed gør mig vel også til Evolutionsromantiker.

Tilmeld dig min nyhedsbrev og bliv opdateret med nyt.