Johannes Konstantin Neergaard
Spillestedsleder, kommunikationskonsulent og foredragsholder
Musikkens store verden og lille Danmark
Den fascinerende historie om hvordan musik langsomt er på vej til at blive et fælles sprog på hele kloden. Eller er den?
Et spændende musikforedrag med Johannes Konstantin Neergaard. Tag med en musikalsk globetrotter til gospelgudstjeneste i USA, trommedans i Afrika, ragameditation i Indien og med ind i computerværkstedet til de globale teenageres youtube-videoer.
Det engagerende foredrag tager os til både Odense, Memphis, Cupertino og Beijing i et forsøg på at forstå musikkens rolle i den globale kulturkamp, der på underfundig vis sætter hele klodens økonomiske udvikling i relief. Tilhørerne kommer på den helt store musikalske rundtur, der fører gennem Afrika og Europa til Amerika for at ende i Asien.
Vi lytter til eksempler fra musikkens centrifuge, der først i det seneste årti for alvor har slynget musikken ud i alle afkroge.
Johannes Konstantin Neergaard fortæller den fascinerende historie om hvordan youtube og myspace langsomt er på vej til at gøre musik til et fælles sprog på hele kloden.
“Det skal opleves.”
“TUSIND tak for det, Johannes. Du kom, du så og du sejrede. Så enkelt var det.”
Johannes Konstantin Neergaard er spillestedsleder på Kedelhuset i Silkeborg, og er desuden ophavsmand til en lang række melodier til sange og salmer - senest med bidrag til den 19. udgave af højskolesangbogen.
Som mangeårig foredragsholder, skribent og underviser (Silkeborg Højskole, VIA University College mm.) har han været med til at sætte dagsordenen for en stor mængde debatter, korstævner og komponisttræf i det danske sang- og salmeskrivermiljø.