Johannes Konstantin Neergaard

Spillestedsleder, kommunikationskonsulent og foredragsholder

Foredrag

Hvorfor længes Svante mod Sverige?


Om udlængsel og det fremmede - med Benny Andersens Svante og Ibsens Peer Gynt i hånden...
.

Benny Andersens vise om Svante, der længes til Sverige, danner udgangspunkt for Johannes Konstantin Neergaards humørfyldte foredrag om udlængsel, lyse nætter og rejseglæde.

For nogle mennesker er Norge og Sverige forbundet med begreber som Forbudssverige, fulde nordmænd på Danskebåten, hovmodig storebrormentalitet eller nyrig nationalhævdelse. Og for andre er det billeder af pragtfuld natur, Astrid Lindgren-fortællinger og lyse majnætter med birketræer og tyttebær, der står forrest.

Gennem sang og musik vil Johannes Konstantin Neergaard tage vores fordomme om de nordiske broderfolk under kærlig behandling og komme med et bud på, hvorfor vi har dette had/kærlighedsforhold til de andre skandinaver.

Og hvorfor nogle af os længes næsten ubærligt meget efter Sverige...

“Det skal opleves.”

“TUSIND tak for det, Johannes.
Du kom, du så og du sejrede.
Så enkelt var det.”

> Flere anbefalinger her.

Johannes Konstantin Neergaard har som musikunderviser (Silkeborg Højskole, VIA University College mm.) og musikkonsulent i Mogens Dahl Koncertsal holdt talrige workshops og foredrag om og med musik. Som bestyrelsesmedlem og komponist i foreningen Forum for Rytme I Kirken har han været med til at sætte dagsordenen for en stor mængde debatter, korstævner og komponisttræf i det danske salmeskrivermiljø. Han har desuden selv sat melodi til et stort antal nye salmer i et tonesprog, der er helt sit eget.