Anne-Mette Gravgaard

kunsthistoriker og præst

Foredrag

En introduktion til ikonernes verden

 

Vinduer til himmelensådan benævnes østkirkens billeder ofte. For ortodokse ikoner åbner faktisk vores øjne for en verden, som er hinsides den virkelighed, vi kender her på jorden.

Anne-Mette Gravgaard er præst og kunsthistoriker med østkirkens billedverden som speciale. 

Hun vil i sit billedforedrag indføre sine tilhørere i de gyldne og mystiske ikoners univers og fortælle om den teologiske tradition, de er udtryk for.

Også i dag males ikoner og ikke blot i den ortodokse kirke, men i hele den vestlige verden. Anne-Mette Gravgaard har rejst rundt på Balkan og registreret byzantinske kirkeudsmykninger og har i mange år studeret de flere hundrede år gamle malerhåndbøger, som endnu bruges af ikonmalere i Grækenland og Rusland. Hun vil fortælle om de gamle teknikker, ikonmalerne stadig anvender, og vise eksempler på både gamle og nye ”vinduer til himlen”.

Og så vil hun meget gerne lægge op til debat om brugen af ikoner i den danske folkekirke i dag.

Regioner
Hovedstaden, Sjælland, Midtjylland