Bjørn Rabjerg

Bjørn Rabjerg er cand.mag. i filosofi og dansk med ph.d. i systematisk teologi. Han er ansat som adjunkt ved Aarhus Universitet og er daglig leder af Løgstrup-arkivet samme sted.

Hans hovedområder er religionsfilosofi og etik, herunder især de to store danske tænkere K.E. Løgstrup og Søren Kierkegaard. Hans seneste bog er "Løgstrup & Kierkegaard" fra 2018. I disse år arbejder han på et projekt finansieret af Carlsbergfondet, der skal gøre Løgstrups tænkning kendt internationalt.

Bjørn Rabjerg er en meget klar formidler, der takket være sin baggrund som både gymnasielærer, folkeskolelærer og højskolelærer er vant til at formidle vanskeligt stof på en forståelig og vedkommende måde.

Bjørn Rabjerg holder foredrag i hele landet.