Søren Bechmann
Forfatter, foredragsholder og "forventningsforsker"
Styr(k) dine forventninger
– bliv bevidst om dine forventninger og få et (lidt) bedre liv
Forventninger er et overset og undervurderet begreb. Der er ikke mange, der beskæftiger sig med forventninger – og de færreste tænker særligt meget over dem i hverdagen. På trods af, at forventninger spiller en uhyre central rolle i vores liv.
I dette foredrag ser Søren Bechmann nærmere på forventninger og forholder sig til, om vi kan undlade at forvente noget – og om dét overhovedet er en god ide? Du bliver introduceret for den model, som de fleste – bevidst eller ubevidst, rationelt eller irrationelt – benytter, når “forventningsregnskabet” gøres op.
Du bliver også udfordret på din tillid. Når vi forventer noget af nogen, kan det være det et udtryk for tillid – og der er måske nogen, der forsøger at undgå skuffelsen, ved netop ikke at have tillid til andre. Men er skuffelsen ikke en del af det at være til? Måske skal vi i stedet ranke ryggen, når vi bliver skuffet – fordi det er et udtryk for, at vi møder verden med et åbent sind …?
Endelig får du forklaringen på, hvorfor forventninger smitter af på vores handlinger, styrer vores beslutninger, danner vores relationer, påvirker vores helbred og i det hele taget former vores liv.
NY BOG
Dette foredrag bygger på Sørens nyeste bog “Styrk dine forventninger” (Gyldendal 2025). Forventninger spiller en rolle i mange af livets forhold. For eksempel på arbejdspladsen, hvor tydelige forventninger kan være med til at skabe retning og psykologisk tryghed. I dagligdagen, hvor forventningens glæde er en genvej til følelsen af lykke. Eller når du lægger planer, hvor den selvopfyldende profeti er en stærk muskel, som kan være med til at realisere ideer og gør mål til virkelighed. I bogen opfordrer Søren dig til at blive forventningsbevidst, så du kan møde livet med ro, overskud og overblik.
UDBYTTE?
Inspiration og motivation til at blive mere bevidst om dine forventninger. Og du får et bud på, hvordan du selv kan blive bedre til både at styre og styrke dine forventninger.
MÅLGRUPPE?
Alle der er interesseret i relationer, kommunikation, psykologi, adfærd, selvhjælp og -udvikling.
FOREDRAG?
Et foredrag skal mere end underholde. Det skal inspirere og motivere, vække tanker og aktivere følelser. Og så må det selvfølgelig – også – gerne underholde.
HVAD SIGER TILHØRERNE?
Tak, Søren, for at sætte spot på begrebet forventninger. Dit foredrag, som jeg allerede har oplevet to gange, er et must for alle, der mener, at relationer med andre mennesker er vigtige! Forventninger er en grundlæggende ingrediens i den relationslim, der binder os sammen. Du får mine varmeste anbefalinger. — Jonas Juul Jeppesen
Skønt foredrag, der skabte helt nye refleksioner – tak for det! — Pernille Kragh Rühe
Et velformuleret og vedkommende foredrag som giver god inspiration og eftertanke! Fortjener at komme bredt ud – f.eks. kan stressramte få god gavn og selvindsigt af at beskæftige sig med forventninger. Det samme kan ledere med personaleansvar. — Bent Herold
Emner: Etik og moral Filosofi Humor Liv og sjæl Sundhed