Søren Bechmann

Forfatter, foredragsholder og "forventningsforsker"

Foredrag

Forventningsbevidst på arbejdspladsen

– et foredrag der inspirerer til samarbejde og arbejdsglæde

Forventninger findes overalt. Men et problem er ofte, at der ikke bliver sat ord på dem. Manglende eller uklare forventninger på arbejdspladsen kan være en kilde til et usundt arbejdsmiljø præget af usikkerhed og stress, misforståelser og psykologisk utryghed.

Derfor er der måske ikke behov for færre, men ligefrem flere forventninger; fordi det kan være med til at skabe retning og psykologisk tryghed. Og derfor skal forventninger frem i lyset: Vi skal blive bevidste om, hvad vi forventer, hvad der forventes af os – og ikke mindst hvilken rolle forventninger spiller og hvor de kommer fra!

Vi skal i dette hele taget blive mere forventningsbevidste!

NY BOG 

Dette foredrag bygger på Sørens nyeste bog “Styrk dine forventninger” (Gyldendal 2025). Forventninger spiller en rolle i mange af livets forhold. For eksempel på arbejdspladsen, hvor tydelige forventninger kan være med til at skabe retning og psykologisk tryghed. I dagligdagen, hvor forventningens glæde er en genvej til følelsen af lykke. Eller når du lægger planer, hvor den selvopfyldende profeti er en stærk muskel, som kan være med til at realisere ideer og gør mål til virkelighed. I bogen opfordrer Søren dig til at blive forventningsbevidst, så du kan møde livet med ro, overskud og overblik.

UDBYTTE?

Med dette foredrag får du inspiration til at blive mere bevidst om den rolle forventninger spiller på arbejdspladsen i særdeleshed – og i livet i almindelighed.

MÅLGRUPPE?

Foredraget er henvendt til alle medarbejdere i offentlige og private virksomheder.

FOREDRAG? 

Et foredrag skal mere end underholde. Det skal inspirere og motivere, vække tanker og aktivere følelser. Og så må det selvfølgelig – også – gerne underholde.

HVAD SIGER TILHØRERNE?

Tak, Søren, for at sætte spot på begrebet forventninger. Dit foredrag, som jeg allerede har oplevet to gange, er et must for alle, der mener, at relationer med andre mennesker er vigtige! Forventninger er en grundlæggende ingrediens i den relationslim, der binder os sammen. Du får mine varmeste anbefalinger.  — Jonas Juul Jeppesen

Skønt foredrag, der skabte helt nye refleksioner – tak for det!  — Pernille Kragh Rühe

Et velformuleret og vedkommende foredrag som giver god inspiration og eftertanke! Fortjener at komme bredt ud – f.eks. kan stressramte få god gavn og selvindsigt af at beskæftige sig med forventninger. Det samme kan ledere med personaleansvar.  — Bent Herold

Regioner
Hele landet