Søren Bechmann
Forfatter, foredragsholder og "forventningsforsker"
Forventninger til den 3. alder
– bliv forventningsbevidst og få et (lidt) bedre og længere liv
Dine forventninger til at blive ældre betyder noget for, hvor længe du er relevant på arbejdsmarkedet. Dine forventninger har indflydelse på, hvilke aldersrelaterede sygdomme du rager til dig. Og dine forventninger til den sidste del af livet har indflydelse på, hvor godt og hvor længe du lever. En af forklaringerne hænger sammen med den rolle forventningskurven kan spille i dit liv. Samtidig med at den største forhindring for at få en god tredje alder sidder mellem ørerne. Og handler om vores mere eller mindre begrænsende overbevisninger – eller forventninger.
NY BOG
Dette foredrag bygger på Sørens nyeste bog “Styrk dine forventninger” (Gyldendal 2025). Forventninger spiller en rolle i mange af livets forhold. For eksempel på arbejdspladsen, hvor tydelige forventninger kan være med til at skabe retning og psykologisk tryghed. I dagligdagen, hvor forventningens glæde er en genvej til følelsen af lykke. Eller når du lægger planer, hvor den selvopfyldende profeti er en stærk muskel, som kan være med til at realisere ideer og gør mål til virkelighed. I bogen opfordrer Søren dig til at blive forventningsbevidst, så du kan møde livet med ro, overskud og overblik.
UDBYTTE?
Inspiration og motivation til at blive mere bevidst om dine forventninger til den 3. alder og tiden efter arbejdslivet. Og du får et bud på, hvordan du selv kan blive bedre til både at styre og styrke dine forventninger.
MÅLGRUPPE?
Alle der er interesseret i relationer, kommunikation, psykologi, adfærd, selvhjælp og -udvikling. Og som måske selv står overfor at skulle forberede sig på et helt nyt livskapitel.
FOREDRAG?
Et foredrag skal mere end underholde. Det skal inspirere og motivere, vække tanker og aktivere følelser. Og så må det selvfølgelig – også – gerne underholde.