Kurt Johansen

Generalsekretær

Foredrag

SAT-7, en ny mulighed for det kristne mindretal i Mellemøsten

SAT-7 er en fælles-kirkelig tv-station, der sender døgnet rundt til hele Mellemøsten, Iran og Tyrkiet fra egne studier i Libanon, Egypten og Tyrkiet. Jeg har været med på SAT-7´s spændende rejse lige fra starten og har nu ansvaret for SAT-7 i Europa og Fjernøsten. Foredraget vil belyse de kristnes situation og hvordan SAT-7 kan forkynde kristendom og samtidig være talerør for religionsfrihed, kvinders rettigheder og give skoleundervisning til millioner af syriske flygtningebørn. 

Udtalelser:

Kurt Johansen holdt i Søften Sognegård et spændende og tankevækkende foredrag om forholdene for SAT7 i Mellemøsten. Kurt har haft et spændende og foranderligt liv, som han kom ind på, men for mig var det indsigten i den faktiske situation i Mellemøsten, der var spændende. Ikke mindst at høre om mediesituationen for en kristen satellitkanal i Mellemøsten var spændende at høre. Kurt havde en venlig og humoristisk tilgang til emnet, så vi kunne gå beriget og i godt humør fra en spændende fortælling. Poul Tang, FOF Favrskov

 

 

Kurt Johansen er en fremragende formidler, som på en både levende og underholdende måde øser af sin omfattende viden om forholdene i Mellemøsten og om den kristne tv-kanal i området.

Vi havde hyret Kurt Johansen til et foredrag på 45 minutter, men undervejs fandt vi ud af, at der var stof til adskillige foredrag, som vi også gerne vil høre.

De emner, som Kurt Johansen har viden om, spænder vidt, og man får et rigtigt godt indblik i både den historiske udvikling i området, forholdene for det kristne mindretal og filosofien og arbejdsmåden for den kristen TV- kanal. Vi kan varmt anbefale Kurt Johansen som foredragsholder.

Anna Marie Illum, Rotary Vitus Bering, Horsens

Regioner
Hele landet