Jørn Henrik Olsen

Forfatter, foredragsholder, forsker, billedkunstner

Foredrag

Kedsomhed som hindring eller springbræt?

Den moderne uro, rastløshed og tomhed er et kendt problem. Mange menneskers oplevelse af kedsomhed indgår i det brogede billede af det moderne liv. Men hvordan udholder vi oplevelsen af kedsomhed? Er kedsomhed blot roden til alt ondt? Kan kedsomhed måske endda blive stedet for fornyelse og kreativitet?

Foredraget går direkte ’i kødet på’ nogle af de mest bærende forudsætninger for livet i dag. Det giver interessante, overraskende og ikke mindst udfordrende bud på, hvor vigtig kunsten at kede sig egentlig er. Alt krydres med humor og livsvisdom.

Kedsomhed kan resultere i ondskab, erfarings- og oplevelseslammelse, ja, men den kan også virke stærkt frisættende og nyskabende.

Foredragsholderens mangeårige forskning i kedsomhed gør det muligt for ham at tilrettelægge et stærkt analytisk og nærgående foredrag eller diskussionsoplæg for højskolekursister, gymnasielærere og mange andre målgrupper. Men det er også velegnet til sogneaftener og lignende.

Regioner
Hele landet