Ole Ditlev Nielsen

Forfatter og foredragsholder

Foredrag

Dengang vi var unge og fulde af håb – et forfatterforedrag om 1990'erne og romanen 19:89

Kan du huske lyden af et kassettebånd, der spoles tilbage med en blyant? Videobutikkens hylder fredag aften? Interrail med et kort og en telefonboks som eneste forbindelse hjem? I dette forfatterforedrag tager Ole Ditlev Nielsen publikum med tilbage til 1990'erne – årtiet, hvor en hel generation blev voksen, lige før verden blev digital.

Om romanen 19:89
Huset i Haderslev er solgt, og Simon Bjerg er kommet for at rydde op efter sin mors død. I en skotøjsæske finder han halvtreds breve fra en afsender, han aldrig har hørt om. Sådan begynder 19:89, Ole Ditlev Nielsens første roman: ni forbundne fortællinger om et årti, om venskaber, der ikke holder, og om en tavshed i familien, som en ung mand til sidst ikke længere kan leve med.

Romanens første læsere har især hæftet sig ved tids- og generationsportrættet. Og det er netop 1990'erne, der er omdrejningspunktet i foredraget. Ole Ditlev Nielsen er uddannet historiker og har selv været ung i 90'ernes København. Han fortæller om årtiet mellem Murens fald og internettets gennembrud: om natklubber og julefrokoster i kældre på Vesterbro, om musikken, tingene og drømmene – og om, hvad der sker, når vi forsøger at holde fast i en tid, der forsvinder.

Undervejs læser han op fra romanen og fortæller om vejen fra løse erindringer til en roman: Hvordan genskaber man en tid, så læseren kan lugte den? Hvor går grænsen mellem det selvoplevede og det opdigtede? Og hvorfor er det ofte det, der aldrig blev sagt i en familie, der fylder mest?

Foredraget er for alle, der var unge i 90'erne, for dem, der har børn eller forældre, som var det, og for alle, der interesserer sig for, hvordan erindring bliver til litteratur.

Se mere om romanen her. 

I får:

  • Et levende tidsbillede af 1990'erne – genkendeligt for nogle, overraskende for andre
  • Oplæsning fra romanen 19:89
  • Et kig ind i forfatterens værksted: fra erindring og research til fiktion
  • Tanker om generationer, familiehemmeligheder og det, vi giver videre
  • Mulighed for spørgsmål og en snak med forfatteren

Det siger de første læsere:

"Ekstremt velskrevet og den bedste tids- og personbeskrivelse, jeg har læst i umindelige tider."
– Asser Amdisen, vært på Kampen om historien, Danmarks Radio.

"Et fuldstændigt vellykket generationsportræt."
– Anders Lundt Hansen, forfatter til bestselleren Danmark – de første 1.000 år.
"En fængende fortælling, der greb mig fra første side."

– Michelle Rødgaard-Kristensen, grundlægger af Travelling Village.

Regioner
Hele landet