Brian Patrick McGuire

Professor emeritus

Foredrag

Danmarks kristning og dansk identitet

Er Danmark ved at blive genkristnet?.

Harald Blåtand og Jellingestenen fortæller kun en brøkdel om en meget længere historie om, hvordan danerne blev kristne. Kristningen en en lang proces, der begynder i 700-tallet og først er forbi i 1200-tallet. Undervejs kommer der missionærer både vestfra og sydfra: iro-kelterne og tyskere. Keltisk og romersk kristendom er en del af en helhed: middelalderens fælleskirke, som netop i løbet af denne periode fandt sin egen identitet.
Nye udgravninger ved Ribe domkirke viser, at Ansgar måske havde større succes i 800-tallets Danmark end hidtil antaget. Der sker hele tiden noget nyt og spændende i fortællingen om Danmarks kristning.Samtidig bliver danskere fejlagtigt informeret af arkæologer der mener, at Harald blev kristen for at undgå en invasion af landet. Dette er løgn og latin, noget-for-noget historiefortælling der undervurderer det åndelige indhold i Danmarks kristning.

Den sejrende Kristus blev erstattet af den lidende Kristus. Han blev tilgængelig for alle mennesker i samfundet: En aristokratisk religion blev til en folkelig religion. Denne tro var i fare for at forsvinde i 1900-tallet men er ved at vende tilbage med nye udtryk og med betydning for nye grupper i befolkning. Danmark er ved at blive genkristnet.

Regioner
Hele landet