
Hans-Tyge B.T.T. Haarløv
Højskolelærer, forfatter og cand. mag.
Danmark i Midvesten

Billeder fra det danske Amerika.
Interessen for de danske i USA eksploderede som følge af TV-udsendelserne om 'Danmark på Prærien'. Hans-Tyge Haarløv besøgte med en kollega de samme steder i Midtvesten, hvor man spiser 'æbleskiver med medisterpølse', året før programmerne blev vist på dansk TV. Foredraget handler om de danskere, der udvandrede, og den danske kultur i USA, suppleret af historisk baggrundsviden. Hvilken kultur kom danskerne til, og hvad bragte de med sig? Endelig vises der blandt andet fotos fra Hans-Tyge Haarløvs rejse til det danske Amerika: Billeder fra Chicago, Madison, Minneapolis og det berømte Elk Horn i Midtvesten.