Claus Due
Dommedagsoptimist, evolutionsromantiker, forfatter og foredragsholder
Amazonjunglen - Med kano og machete
Hvordan fanger man en krokodille med de bare hænder? Hvor fedt er det at svømme mellem piratfisk? Går floddelfinen virkelig på land om natten?
Få svarene, når jeg med kano og skarpslebet machete tager dig med ud i verdens største flod, som snor sig gennem verdens voldsomste jungle. Du tror, det er løgn. Kan noget være så vildt?
”Hvad havde du gjort, hvis jeg var blevet bidt?” spørger jeg og ser ned på slangen, som jeg ville have trådt på, hvis ikke amazon indianeren havde holdt mig tilbage.
”Jeg har denne her.” Han løfter sin machete og peger på mit ben.
”Naturligvis,” svarer jeg og træder et skridt til siden. Det vil tage flere dage at komme hjem til civilisation og serum, så lang tid har man ikke.
Sådan lærer man at gå bag en lokal, når man hugger sig gennem lianer og buske. Men det er alligevel nemt at blive væk i en skov så tæt, hvor råb og stemmer overdøves af raslende blade og den konstante baggrundmusik af insekter, fugle, brøleaber og jaguarens brøl?
Få resten af historien og mere til, når vi ses.
"Claus Due er en eminent foredragsholder!" Ilia Swainson, rådgivende retoriker og sanger
"Claus tog fra start scenen, og med en tydelig entusiasme og viden om emnet var jeg fanget fra start til slut." Mikkel Høgh, skoleleder for Skolerne i Snekkersten.
Emner: Naturvidenskab Rejseberetninger