Ruben Fønsbo

Fængselspræst, feltpræst og foredragsholder

Foredrag

13 låste døre – fængselspræst i et af Europas sikreste fængsler

Fra indgangen og til kirken er der 13 låste døre. Heldigvis er vejen til kirke kortere for de indsatte, og de benytter i stort tal både kirken og dens tilbud. Men hvad er det for mennesker der kommer i kirken? Hvad kan kirken og præsten tilbyde? Og hvordan er det at arbejde blandt mennesker som af den ene eller den anden grund er havnet på den forkerte side af loven? Kan man fx føle sig tryg når en massemorder inviterer til aftensmad, eller når en dømt terrorist ønsker en samtale under fire øjne?

Foredraget fortæller om hverdagen i fængslet for indsatte, medarbejdere og præst, og om de situationer der ligger langt uden for det hverdagsagtige. Der fortælles også om håb, frygt, tro, tvivl, udvikling og drømme for fremtiden. Endelig giver foredraget et indblik i hvad der rører sig i fængslet og de mennesker der – af den ene eller den anden grund – befinder sig bag de 1,3 kilometer mur.

Foredraget varer ca. 1 time og 20 minutter. Hertil kommer tid til spørgsmål.

Pris kr. 5.300,- plus kørsel

 

Kommentarer til foredraget

‘Tak for et fantastisk foredrag! Hvor var det bare godt!’

‘Et foredrag fuldt af ting, vi ikke anede, og som i den grad gjorde os klogere på mennesker, der afsoner.‘

‘Ruben havde salen i sin hule hånd i et fantastisk foredrag med indsigt, humor og menneskelighed!’

'TAK for en helt fantastisk aften! Flere kommenterede på den viden du gav omkring gæld og resocialisering – jeg er sikker på, vi er flere der vil dele den viden!'

Regioner
Hele landet