Dorte Blegind

Foredragsholder

Foredrag

At vandre langs Kejser Hadrians Mur

På den romerske Kejser Hadrians ordre begyndte de romerske soldater i år 122 at bygge en mur tværs over England. Det imponerende fæstningsværk lå tæt ved grænsen til nutidens Skotland, og går fra Englands østkyst ved Newcastle til vestkysten ud for Carlisle. Muren skulle beskytte de romerske besiddelser mod barbarerne i nord. Kom og hør om dette næsten 2000 år gamle bygningsværk, om opførelsen, livet i de romerske barakker og se billeder fra nutidens rester af muren. Hør også om hvordan romerske tanker og ideer ses i det engelske samfund i dag. Man kan vandre langs muren i hele dens udstrækning (73 miles / 117 km). Jeg gennemførte turen i 2017, og bruger i foredraget egne fotos, og fortæller også om oplevelserne undervejs.

Regioner
Hele landet