Ole Juul

Forfatter og foredragsholder, tidl. sognepræst

Foredrag

Ord der forandrer verden. Om Jón Kalman Stefánsson

Med udgangspunkt i Stefanssons to anmelderroste romaner ”Fisk har ingen fødder” (2015) og ”Nogenlunde på størrelse med universet” (2017) vil jeg i foredraget belyse den opstand mod døden, som er et gennemgående tema i Stefanssons forfatterskab. Et tema som griber helt tilbage til de islandske sagaer. For de bedste islandske digtere og forfattere handler det om gennem digtningen og fortællingen at holde de døde i live, for som Stefansson skriver, så er ”døden blot et andet ord for det at være glemt”. I stort anlagte og velskrevne familiedramaer, som går igen i Stefanssons romaner, lykkes det forfatteren at holde liv i den islandske historie, som samtidig rummer en kritik af den tomhedens modernitet, som altid truer fortællingen.

Regioner
Hele landet