Ole Juul

Forfatter og foredragsholder, tidl. sognepræst

Foredrag

"De magtesløses magt", om Kaj Munk og Martin A. Hansen

Ole Juul vil i sit foredrag om disse to markante forfattere og personligheder belyse, hvordan de under besættelsen agerede som "krigere uden våben" (Morten Nielsen), og så alligevel kæmpede de begge med "ordets sværd" (Kaj Munk) eller den "blodige pen" (Martin A. Hansen.

Begge var de i deres engagement drevet af den kristne grundfortælling, hvilket kunstnerisk kommer til udtryk i de to markante skrifter om opstandelsens mysterium, dels Kaj Munks "Ordet", dels Martin A. Hansens "Høstgildet". Her viser Ole Juul hen på den magt over sindet, der ligger i det magtesløses barns tro i Kaj Munks gribende skuespil og den magtesløses præsts solidaritet i Martin A. Hansens banebrydende novelle.

 

Regioner
Hele landet