Mellem spejl og vindue, genkendelighed og gåde - Perspektiver i ny kirkekunst

Et billedforedrag.

Vi ønsker ikke 'glansbilleder', men kunst som spejler vort liv og vilkår; og en række nye kirkeudsmykninger anvender faktisk fysiske spejle! Men god kirkekunst må være både spejl og vindue og sætte vores brogede verden ind i en videre sammenhæng. Den skal sige os noget, vi ikke helt kan sige os selv og åbne et vindue til troens større univers.- Østkirkens ikoner omtales ofte som 'vinduer til evigheden', de kan inspirere til stilhed, men samtidig virke fjerne ved deres stiliserede ubevægelighed.  I den nyere danske kirkekunst finder vi oftere et uforudsigeligt, tilsløret eller indirekte gudsbillede, som inviterer netop ved flertydigheden og det anelsesfulde. God kunst er fortolkningsåben, som vores tilværelse er; den stiller spørgsmål frem for at give et facit. "Endnu ser vi i et spejl, i en gåde". 

En del af den nutidige danske kirkekunst kritiseres for mest at være ufarligt dekorativ og naturlyrisk med solopgange, hvedeaks og træer, og vi må undersøge, om disse motiver blot er æstetiske eller ved deres arketypiske symbolkraft viser ud over sig selv. Kan der åbnes flere dimensioner med bibel og kirkeliv som værktøjskasse? - Flere af Danmarks værdsatte kirkekunstnere er fortrolige med den righoldige kirkelige tradition, andre er ikke. Men når store kunstnere som Westergaard, Vohlert, Brandes, Callesen, Engelhardt, Harboe Flensburg, Heide, Heinsen, Kirkeby, Kluge, Lemmerz, Malinovsky, Nørgaard og Haugen Sørensen inviteres ind i kirkerum og arbejder med og mod den kirkelige tradition, genopstår motiver og symboler i overraskende nye og udfordrende former - ofte med stor skønhed. Og måske er vores længsel efter skønhed i sig selv et gudstegn?