Carsten Dybkjær

Sognepræst, cand.theol., kirkekonsulent

Foredrag

Lyset fra himlen - Van Goghs gule solsikker, sol og stjerner

Vincent van Gogh foredrag: Lyset fra himlen. 

En times foredrag der passer til ældremøde. 

Jeg har vandret i Vincents fodspor i Holland, Belgien og Frankrig og fortæller i ord og billeder om Vincent.

  • Vincent var præstesøn. Han droppede teologistudiet og blev missionær blandt fattige kulminearbejdere. Da han gav sit tøj væk til de fattige, blev han fyret, fordi han var en ‘uværdig præst’.
  • Da præstevejen blev lukket, så valgte han at blive kunstmaler. Nu forsøgte han at give mennesker lys og håb gennem sine billeder.
  • Vincent havde et særligt talent for at se lys og farver.
  • Han brugte lyset i Sydfrankrig til farvestrålende blomster- og naturbilleder.
  • Han brugte den gule farve til solen, solsikker, det gule værelse og natcafeen. Det var lyset fra himlen. 
  • Da han skar sit øre af, kom han på et hospital. Her malede han stjernehimlen, cypresser og oliventræer.
  • I de sidste to måneder malede han 70 malerier, indtil han døde af et revolverskud kun 37 år gammel.

Vincent blev ikke forstået i sin levetid og solgte kun ét maleri.  Nu er hans billeder elskede og blandt verdens dyreste.

Regioner
Hele landet