Carsten Dybkjær

Sognepræst, cand.theol., kirkekonsulent

Foredrag

Den skjulte skat - Vincent van Goghs kristne budskaber

Den skjulte skat - Vincent van Goghs kristne budskaber

Da Vincent opgav sin præstegerning, så beslutter han sig for at blive maler. Han ved, at han kan se noget, som andre ikke kan se. Det vil han gerne dele med os i enkle men stærke malerier af mennesker, blomster og natur. 

Malerierne taler til vores sjæl og følelser og giver en mening, som overgår vores forstand. 

Da jeg var 16 år gammel, fik jeg en plakat af caféterrassen. Der sidder nogle gæster udendørs en aften med blå himmel og gule stjerner. Et billede jeg tog med hjemmefra på Askov Højskole og til studereværelset i Aarhus. Billedet talte til mig, men jeg vidste ikke hvad det sagde. 

Først senere opdagede jeg, at der er et skjult budskab i billedet.

Der er 12 gæster på cafeen. En tjener i hvidt står midt i blandt gæsterne. En af gæsterne er ved at forlade det gode selskab. For enden af caféen er en dør med et kors i dørpanelet. Hvis man følger billedets linjer, så peger de mod den hvide tjener og mod korset i døren.
Hvordan vil vi så tolke det - en tjener og 12 gæster? Tanken går til den sidste nadver, Jesus og korset. 

Det er ét eksempel - men der er flere. Dem vil jeg gerne vise jer. Det er sjældent de bliver fremhævet på udstillinger og af kunsthistorikere. Men jeg har gravet efter skatten i mange bøger, og rejst i Vincents fodspor i Holland, Belgien, Frankrig og England. 

Følg med på rejsen og find skatten!  

En rejse i ord og billeder gennem Vincents liv fra præstesøn, kunsthandler og arbejderpræst til maler. Og gennem de steder, hvor han levede og malede. I Holland på landet. I Belgiens kulminer. I Paris blandt andre kunstnere. I Arles i Sydfrankrig. Som indlagt på asylet i Saint-Remy  De sidste dage i Auvers-sur-Oise .

Ordene, der ledsager foredraget, er ofte med citater fra Vincents omfattende brevveksling med sin bror Theo. 

Ikke en kunsthistorisk tolkning, men en teologs tolkning af et budskab, der måtte fortælles gennem billeder af en mand, der var mere end sindsyg. 

Læs om rejsen og Vincents liv på: 

Vincent van Gogh

Regioner
Hele landet