Pia Fris Laneth
Forfatter
Lillys Danmarkshistorie - kvindeliv i fire generationer
Pia Fris Laneth fortæller 150 års danmarkshistorie som en sprudlende familiekrønike.
Oldemødre med store børneflokke knokler hele livet for at holde sulten fra døren. Mormoren fra en fattig, jysk landsby er på nippet til at dø i barselsseng, farmoren vokser op i et selvbevidst arbejdermiljø i et af Københavns brokvarterer og forsørger sine uægte børn med symaskinen, indtil hun finder sit livs kærlighed. Forfatterens mor, Lilly, en drømmer fra et indremissionsk hedesogn, bliver født i 1930 og kommer i ulykke som syttenårig. Hun foretager den lange rejse fra roemarkerne til velfærdsdanmarks køkkenmaskiner og charterrejser. Hendes døtre uddanner sig, de vælger traditionelle mandejob og er økonomisk selvstændige. Kort sagt masser af stolt kvindelig livskraft i en nærværende danmarksfortælling om kjolernes længde, lønnens størrelse, prævention og kvindekamp for retten til at være statsborger, for frihed - og sjov.
Lillys danmarkshistorie blev dramatiseret af Folketeatret og turnerede i fulde teatersale landet over i 2015 og 2016.
Bogen fik LO's store kulturpris og KRAKA-prisen. Læs uddrag her: www.piafrislaneth.dk