Kan vi lære af historien?

Kan vi overhovedet bruge historien til noget som helst? Det er der meget, der tyder på, vi ikke kan, for som tegneseriefiguren Jern Henrik ret præcist udtrykker det: ”Vi ved ikke, hvor vi er på vej hen, men vi skyder da i det mindste en god fart!”
- Skal vi sætte et enkelt ord på den såkaldt moderne verden, vi lever i, så kunne det være ordet ”udvikling”. Ja, begrebet er vel selve omdrejningspunktet i moderne kultur. Det etablerer næsten et helt solsystem af værdier omkring sig. Og det gennemsyrer forståelsen af og måden at orientere sig i den moderne kultur: Udvikling er sundt og godt. Stagnation er af det onde.
Udvikling er blevet et indiskutabelt grundvilkår!
Et menneske skal udvikle sig ellers er der noget i vejen. Hvis man ikke udvikler sig, er man gået i stå, og det er noget skidt. Det handler om kompetenceudvikling gennem livslang læring. Man skal være omstillingsparat, fleksibel, mobil i forhold til stadig nye dagsordener. Denne tankefigur er tidens store fordom!!
Og som alle fordomme fritager den mennesker for selvstændig og kritisk tankevirksomhed. Man behøver slet ikke argumentere for det. Der ligger en uudtalt lykkeforventning i at udvikle sig. Og historien bliver overflødig.
Og så alligevel, så har vi vel en fornemmelse af at være bundet af noget mere grundlæggende. Hvad? Ja, det kan historien måske fortælle os.