”Da Danmark blev moderne. En fortælling fra et Danmark i opbrud”.

I 1871 indledte Georg Brandes en forelæsningsrække på Københavns Universitet med den uskyldige titel ”Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur”. Hermed tændte han en brand, der stadig har gløder i sig.

Han rettede en stærk kritik mod det, ifølge ham, selvgode og småborgerlige miljø og bondementalitet i Danmark efter den tabte krig i 1864. En kritik, der skulle få vidtrækkende betydning for hans samtid og eftertid. 

Brandes blev inspirationskilde for et idékompleks, der stod i modsætning til kristendom og nationalisme, og som med begreber som den frie tanke, den frie forskning og den frie humanitet blev karakteriseret som det moderne gennembrud, og som senere har fået betegnelsen kulturradikalisme.