Thomas Bloch Ravn

Fhv direktør for Den Gamle By, foredragsholder, rådgiver og debattør

Foredrag

Hvad skal der til for at vi også vil have museer i fremtiden?

Hvor kommer museerne fra? Hvor er de på vej hen? Og hvad skal der til, for at vi også vil have museer i fremtiden?

At have museer er ikke noget, der er givet, og måske det vil vise sig - hvem ved - at museerne ender med blot at blive en parentes i historien.

Derfor er det vigtigt, at vi, der har med museerne at gøre, sørger for, at de også i fremtiden leverer noget, som giver samfund og offentlighed en interesse i at støtte op, så vi også om 10, 20 og 50 år vil have museer.

I foredraget belyser jeg navnlig udviklingen i Danmark, og undervejs sættes den danske udvikling i internationalt - og navnlig skandinavisk - perspektiv.

Til slut fortæller jeg om de foreløbige resultater af mit aktuelle forskningsprojekt om museernes fremtid.

Foredraget ledsages af billeder fra museer over hele verden.

Regioner
Hele landet