Billy Adamsen
Lektor, ph.d. og forfatter
Et helt menneske - når identiteterne giver mening
“Hvad laver du?” Det er tit det første, vi spørger om, når vi møder et nyt menneske. Arbejdet er blevet et af de stærkeste svar på, hvem vi er. Men ingen er kun sit arbejde. Vi er på én gang forælder og kollega, ven og borger, troende og tilhænger. Et menneske rummer mange identiteter.
Spørgsmålet handler derfor ikke længere kun om, hvor mange identiteter vi har, men også om de hænger sammen. For et helt menneske er identiteter ikke adskilt, men hænger sammen og giver mening i forhold til hinanden. Når én identitet som arbejdsidentiteten kommer til at fylde meget, så sker der ofte det, at de andre identiteter svækkes og mennesket mister en del af sig selv. Når nogle identiteter er meningsløse og en meningsfuld, så trækker de i hver sin retning og følelsen af sig selv som menneske forsvinder.
Jeg har forsket i og skrevet om identitet og mening i mange år — senest i bøgerne Forstå din arbejdsidentitet (Samfundslitteratur) og Work Identity (Palgrave MacMillan. Mine foredrag forbinder ny viden om hjerne, bevidsthed og identitet med de nære spørgsmål: Hvad vil det sige at være ét helt menneske? Hvorfor er det så svært at få identiteterne til at hænge sammen? Og hvornår begynder vi at miste os selv som menneske?
Mine foredrag tager afsæt i min forskning og i de mennesker, jeg har mødt undervejs
Liv og sjæl · Psykologi · Etik og moral · Samfund · Arbejdsliv
Pris
Særlig pris for foreninger og folkeoplysning.
Erhvervsforedrag efter aftale.
Plus transport efter statens takster.