Claus Due

Farverig forfatter og naturvidenskab med lune, kant og gåsehud

Foredrag

Tag med til Galapagos!

Tag med til Galapagos

  • Den søsyge Darwins fantastiske evolutionsteori.
  • De mest underlige dyr, du kan forestille dig.
  • Her er mennesket ingenting… og det er fedt.
  • Var Paradis sådan her, indtil æblet?

 

Du bliver aldrig den samme efter at have set en havleguan på størrelse med dig selv kravle op fra havet for at grave sine æg ned – lige for fødderne af dig. Og det er langtfra hverdagskost at stå i vandkanten med shorts, der er våde af bølgerne, mens du holder øje med et helt dusin ørnerokker, der racer rundt for at lede efter den bedste mage.

På snorkelturene er du midt i en kæmpefest af tropefisk, der sprutter af farver og mønstre, og måske piler pingviner, søløver og suler ind mellem dig og din dykkermakker.

Tættere på Paradisets Have kommer man næppe. For her er du på besøg i en verden, hvor dyrene hverken betragter dig som ven eller fjende, men er helt ligeglade. Det er deres liv. Vi ser blot respektfuldt til.

Se skønne billeder og hør Claus Dues levende beretning om, hvordan dyrelivet nåede denne øgruppe, der ligger to timers flyvning fra Sydamerikas fastland. Og hvordan arterne udviklede sig i alle retninger i kampen for overlevelse i denne golde og ugæstfri natur, der alligevel har sin helt egen skønhed.

Hør, hvad der i 1835 inspirerede Charles Darwin til naturvidenskabens mest epokegørende teori nogensinde og hvordan hans berømte værk om ”Arternes Oprindelse” blev til.

Lær, hvorfor øgruppen er et vulkansk samlebånd, hvor der skabes nye øer i den ene ende, mens de ældste synker i havet i den anden, og hvad betyder det for livet herude?

Læs mere på clausdue.dk

Regioner
Hele landet