Siff Holst – Foredragsholder med hjerte, håb og handlekraft
Siff Holst er cand.scient., lektor og grundlægger af Glædens Vitamin og hjemmesiden stabiltblodsukker.dk.
Gennem en menneskealder har hun undervist og inspireret mennesker – både i gymnasieskolen og som formidler af helhedsorienteret sundhed og livsglæde. Hun har det meste af sit liv viet sin tid til at forstå og formidle, hvordan vi oplever med krop, sind og nærvær, der giver livet mening.
Hun er forfatter til bestselleren Stabilt blodsukker – overskud i hverdagen og medforfatter til Livet er let, når vi giver det lov. Derudover har hun oversat Mary O’Malley’s bog til dansk under titlen Livfuldhedens magiske skov – En fortælling om at vågne op.
Siffs store vision er et Danmark fri for diabetes 2 inden 2050 – ikke gennem skræmmekampagner, men gennem styrkende vaner, livsglæde og tro på det, der virker i praksis.
Hun er også medstifter af PLAII – et fremtidsorienteret koncept med fokus på Planet, Living, AI og Inspiration/Ikigai.
Foredrag med Siff rummer både hjerte og hjerne. De bevæger, vækker og giver konkrete redskaber til hverdag og livsvalg. Hun møder publikum i øjenhøjde med humor, et glimt i øjet – og efterlader dem med lyst til at leve med lethed, livsmod og friskhed – hele livet.