Frederik Løth Christensen

Antropologistuderende og pilgrimsvandrer

Da Frederik var 25, besluttede han sig for at tage et modigt skridt. Drevet af en længsel efter mening og retning vandrede han 3600km alene fra sin hoveddør i Nordsjælland til Spaniens nordvestlige hjørne. I næsten et halvt år krydsede han Danmark, Tyskland, Frankrig og Spanien, altid presset helt ud til kanten – fysisk og mentalt

Som ung mand med en autismediagnose begyndte vandringen med nervesystemet på højeste blus. Men undervejs voksede noget andet frem: en stille voksende tro på sig selv og en tillid til, at de fleste mennesker vil hjælpe, hvis han har brug for det.

Det er denne tro – og den tvivl, der følger med – Frederik deler i sine foredrag. Om at være ung eventyrer med en anderledes hjerne, og om at gå sig til et fodfæste i livet - et skridt ad gangen.