Iben Skibsted Klæsøe

Arkæolog og foredragsholder, Ph.D.

Foredrag

Paradiset – De tidlige jordiske og himmelske haver

Paradiset – De tidlige jordiske og himmelske haver Vi skal høre om de tidligste vidnesbyrd på et verdsligt paradis og om en begyndende havekultur med lystparker og jagtmarker, over frugt- og urtebede til blomstrende haver med søjlegange og springvand. Med udgangspunkt i den oldtidens have har kristendommen skabt sit billede af paradishaven - eller Eden - fyldt med symbolske træer og blomster, rislende vand, fugle og både vilde og tamme dyr. Det hele ”er en fryd at skue” og ”godt at nyde” (1. Mos.1-2). Den himmelske have afbildes på mosaikker og malerier i kirkerne, på gravmonumenter, på kunstgenstande og i tidens manuskripter. Maria og Kristus skildres symbolsk ved bl.a. rosen og liljen, vinplanten og forskellige dyr som får, løver og fugle. De store kirkefædre Augustin og Benedict fra 400- og 500-tallet lærer munkene at passe Guds skaberværker på marker og i haver. Den frankiske kejser Karl den Store (768-814) får under sin regeringstid nedskrevet love og forordninger om, hvordan blomster og marker skal dyrkes, og på middelalderens klostre etableres atriumgårde og botaniske haver med forbillede i den himmelske have. 60-90 min. Hjælpemidler: projekter + lærred, evt. højtaler. Evt. overnatning betales af foredragsstedet.

Regioner
Hele landet