
Søren Jensen
Organist, cand.mag
Malerne og musikken

Hvilken musik hørte Van Gogh og de andre store malere? Havde musik nogen betydning for den kunst, der blev frembragt? Og hvad er egentlig sammenhængen mellem musik og billede? Musik taler jo til øret, mens billeder taler til øjet. Traditionelt set plejer man jo at bruge ord til at beskrive billeder og musik, men kan man springe de mange ord over og lade musikken og malerierne belyse hinanden? Disse spørgsmål vil vi søge at besvare, mens vi hører vigtig og spændende musik og ser på nogle gode og interessante billeder fra kunstens brogede verden - fra Breughel til Bigum. Musik, der er skabt ud fra samme følelse, filosofi og idealer som billederne. Musik, som de enkelte malere selv har foretrukket og skrevet om. Måske vil vi få en ny, anderledes og dybere oplevelse og forståelse af både billeder og musik?