Ida Lehrmann Madsen

Kunsthistoriker og forfatter

Foredrag

Kunstnerkolonien i Hornbæk

De fleste kender til Skagensmalerne, men før kunstnerne for alvor drog til Skagen, slog de sig ned i Hornbæk og skabte Danmarks formentlig første kunstnerkoloni, som blomstrede fra 1870’erne og frem til århundredeskiftet.

Foredraget 'Kunstnerkolonien i Hornbæk'  fortæller historien om den maleriske nordkyst med det autentiske fiskermiljø, der tiltrak nogle af de største danske malere i en brydningstid, hvor kunstnerne søgte væk fra nationalromantikken og henimod realismen og de mere virkelighedsnære afbildninger.

I Hornbæk blev kunstnerne fascinerede af Kullens bjerge i horisonten, det omskiftelige lys, stranden, plantagen og den lokale fiskerbefolkning. Internt blev kunstnerfællesskabet vægtet højt og skabte en betydningsfuld ramme i den kunstneriske brydningstid, hvor nye strømninger og tendenser i billedkunsten var ved at tage over.

Foredraget præsenterer værker af P.C. Skovgaard, P.S. Krøyer, Holger Drachmann, Carl Locher, Carl Bloch og L.A. Ring, Bertha Wegmann og mange flere. Og ser nærmere på deres egne beretninger, og hvilken stilistisk udvikling flere af kunstnerne gjorde netop på Nordkysten.

Foredraget afholdes af cand.mag. i kunsthistorie Ida Lehrmann Madsen, som i flere år har beskæftiget sig bl.a. med kunstnerkolonien i Hornbæk som forfatter, kurator og foredragsholder. 

Emner: Kultur Kunst

Regioner
Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark