Flemming Kloster Poulsen

Fortæller, forfatter og præst

Foredrag

DEN GODE FORTÆLLING - de historier du hører er ligeså vigtige som de gener du har fået

Det handler om fortælling i dagens Danmark – i familieliv, skolens livsoplysning og kirkens forkyndelse.

Med baggrund i mange år som historiefortæller og senest mine aktuelle erfaringer med stand-up fortælling hos The Moth i London, hvor jeg har vundet tre StorySlams, giver jeg en række eksempler på moderne, nutidig historiefortælling.

Jeg fokuserer særligt på kunsten at fortælle en historie fra egen livshistorie, bibelen og litteratur. Det er som lys og perspektiv på vores eksistens og samfund, at vi har brug for de gode fortællinger: de giver mulige svar på de spørgsmål mennesket har stillet til alle tider om liv og død og kærlighed.

Og jeg stiller spørgsmålet: hvordan bliver vi bedre til at fortælle den gode historie i familien, skolen og kirken?

Undervejs inddrager jeg min bog 'Kunsten at fortælle' og trækker tråde fra Aristoteles over Grundtvig til nutidige forfattere, bl.a. Jan Kjærstad.

 

Regioner
Hele landet