Foredrag

Jeppe Aakjærs digtning og kulturelle betydning

Jeppe Aakjær (1866-1930) er en af de betydeligste danske lyrikere i det 20. århundrede, ligesom han havde meget stor kulturel betydning i sin samtid. Han skabte med digtsamlinger som ”Rugens Sange” billeder af liv, landskaber og værdighed, som har været med til at præge danskernes syn på sig selv og på deres omgivelser. Hans digtning og socialkulturelle indsats har desuden været med til at forme det velfærdssamfund, som efter hans død foldede sig ud. I foredraget vil jeg ved eksempler vise, hvorfor han er så stor en digter, ligesom jeg vil vise, at han bestemt ikke var en lokal hjemstavnspoet, men en digter som byggede på internationale inspirationer. Jeppe Aakjær er stadig særdeles moderne! Man skal blot lytte rigtigt. [Jeg har skrevet om Aakjær og modtog Aakjærprisen i 2013]

Regioner
Hele landet