Diana Bach

Journalist og radiovært

Foredrag

Har du mistet? Sammen om tro, håb, kærlighed og sorg.

Har du mistet? Fælles refleksion om at være pårørende og efterladt.

Har du stået ved siden af et menneske, du elsker, gennem sygdom, behandling, håb og frygt? Eller bærer du stadig på tomheden efter et farvel?

I løbet af et to timers temaforløb deler forfatter og pårørende Martin Grønkjær Dyrholm sin personlige fortælling om tro, tvivl, håb, kærlighed – og om den sorg, der følger med at miste.

Med udgangspunkt i bogen “The Silent Killer – når i morgen kommer, bliver alting godt?” sætter Martin ord på det at være ægtefælle, pårørende og efterladt i mødet med en kræftdiagnose.

Det er udgangspunktet for en ærlig, nærværende og eftertænksom stund, hvor vi sammen får sat lys på temaer, der alt for ofte lever i stilhed: pårørendes roller, kærlighedens styrke, magtesløshed, eksistens, håb og det liv, der skal fortsætte – også når intet længere er det samme.

Arrangementet modereres af journalist Diana Bach. Hun er tidligere radiovært på DR og arbejder i dag som selvstændig med særligt fokus på samtaler om eksistens og relationer.
 

Regioner
Hele landet