Tine Kragh

Kunsthistoriker, foredrag om kunst i kirken

Foredrag

FOREDRAG OM KRISTUSBILLEDET GENNEM TIDEN

Vi vil i dette foredrag opleve en masse interessante billeder af forskellige Kristustyper gennem tiden, fra de tidlige fresco malerier i Rom i katakomberne med Kristus afbilledet som den unge hyrde, til de byzantinske mosaik billeder af Kristus, den barokke Caravaggios næsten erotiske Kristus, for at ende med de mere moderne Kristusafbildninger af blandt andet Robert Jakobsen og Maja Lisa Engelhardt, som vælger at afbillede Kristus uden ansigt. Det bliver et varieret foredrag med et væld af skønne billeder gennem tiden. Foredraget afsluttes med et fokus på de danske guldaldermaleres kristusbilleder, der afbilleder en helt speciel Kristus, der viser hvorledes samfundets udvikling kan påvirke Kristusbilledet. Foredraget er for alle og jeg medbringer gerne projektor. Foredraget varer ca. 1 ½ time med en kort pause.

Regioner
Hele landet