Mathias Kofoed Mortensen

Sanger, guitarist, cand.musicae

Foredrag

Efterårsjazz

I en tid hvor dagene bliver mørkere, jorden bliver goldere og udendørstemperaturen falder, er det særligt nærliggende at søge lys, næring og varme et andet sted. Til vores store held ligger der en åndelig rigdom begravet midt i den falmende materie – en sangskat, der i sit strålende farvespil afspejler efterårslandskabets prydende afskedsnuancer.

Jeg har gravet skatten op og sammensat en koncert med musik bestående af klassikere fra hhv. den amerikanske jazz og den danske sangskat med sangtekster, der alle lader sig inspirere af efterår.

Repertoiret byder på en god blanding af:

  • Jazz-standarder
  • Jazzificerede salmer
  • Jazzificerede højskolesange

Alle sangene er arrangeret for guitar og sang, og jeg præsenterer dem indledningsvist med udgangspunkt i sangteksterne og sangenes oprindelse.

Lad os høste årstidens frugter sammen og komme i efterårsstemning!

 

Medvirkende: Mathias Kofoed Mortensen (sang og guitar)

Regioner
Hele landet