Anne Hedeager Krag

Forfatter og mag. art i forhistorisk arkæologi ved Aarhus Universitet

Foredrag

Dronningens Kirketekstiler

Dronningens Kirketekstiler. Mange hænders værk. Et illustreret pragtværk om samtlige af Dronningens broderiarbejder og designs til de danske kirker. Skrevet forfatteren, seniorforsker Anne Hedeager Krag og tekstilkunstneren Vibeke Lindhardt. Få har som Dronning Margrethe gennem de seneste tredive år med sine kirketekstiler sat fokus på nyere dansk kirketekstil og kirkekunst. Værket om Dronningens kirketekstiler viser igennem et righoldigt illustrationsmateriale mangfoldigheden i Dronningens tekstile arbejder fra midten af 1970’erne og til i dag. Det stærke farvevalg og ikke mindst Dronningens sans for det historiske og traditionsrige broderi har gjort hendes arbejder til noget helt særligt. Hendes store viden og bevidsthed om det kristne budskab og den kristne symbolik kommer tydeligt til udtryk i de motiver, hun vælger. Dronningen har udført mere end 20 messehageler, fem antependier, et bryllupstæppe og fem bispekåber.
 

Regioner
Hele landet