Bergur Rønne Moberg

Lektor, ph.d. og kulturentreprenør

Foredrag

Det nye Færøerne

Kolde øer er blevet cool, og Færøerne er blevet et populært turistland, som har forandret landet. Færøerne gennemgår i disse år en forrygende udvikling. Økonomien boomer, befolkningstallet stiger, kreativiteten og kulturlivet blomstrer. Det moderne Færøerne kan byde på uspoleret natur, unik gastronomi, musik, kunst, design og arkitektur. Men danskernes blik er stadig fastholdt af en forældet forestilling om Færøerne som kædedans, grindedrab og fuglefangst – og som fiskerination. Danskernes opfattelse af Færøerne er blevet formet gennem de to fyrtårne i færøsk litteratur: William Heinesen og Jørgen-Frantz Jacobsen. Der er en forbindelse mellem deres beskrivelser af Færøerne som en anden verden, og den moderne turismefortælling om Færøerne som noget autentisk og anderledes, som en 'un-destination'.

Vi ser på, hvordan Færøerne har udviklet sig til et kosmopolitisk samfund og hvordan dette har påvirket det politiske forhold til Danmark. Og så ser vi særskilt på udviklingen fra nation building, som kredsede omkring sprog og kultur til destination building, som repræsenterer en udvikling, der bygger bro mellem kultur og økonomi, turisme og kunst, privat og offentligt.

Regioner
Hele landet