Tommy Heisz

Forfatter og journalist

Foredrag

De dømte kvinder

I begyndelsen af 1900-tallet var Danmark hjemsøgt af en bølge af sager om fødsler i skjul og drab på nyfødte. Sagerne dukkede konstant op i aviserne – fra Københavns arbejderkvarterer til Vestjylland, Sydfyn og de mindste småøer. I dette foredrag fortæller Tommy Heisz historien om, hvad der bragte så mange kvinder i ulykke. Der var ofte tale om desperate mødre, som i mange tilfælde var blevet svigtet af barnets far, hvorefter samfundet havde vendt dem ryggen. I sit arbejde med bogen ’De dømte kvinder’ har Tommy Heisz været i gamle sagsmapper på Rigsarkivet og finkæmmet et utal af aviser for at belyse kvindernes skæbne.

”Tag en dyb indånding. Det er hjerteskærende læsning.” 
POLITIKEN 

"En velskrevet og anbefalelsesværdig bog om et for de fleste ukendt kapitel i danmarkshistorien."
BERLINGSKE 

“Der ligger en researchmæssig jætteindsats til grund for De dømte kvinder.”
JYLLANDS-POSTEN

"Materialet forvaltes klogt af Heisz, som overbevisende breder barnemordets perspektiv ud.”
WEEKENDAVISEN
 

Regioner
Hele landet