Isak Thorsen

Filmforsker, forfatter og foredragsholder

Foredrag

Censur, normer og værdier – hvem bestemmer, hvad vi må se?

Censur og selvregulering har præget dansk filmhistorie. Men hvem bestemmer, hvor grænserne skal være? Eller følger grænserne samfundets normer og værdier? Og er der egentlig grænser for, hvad man kan vise?

I et foredrag med kuriøse eksempler og sjældne filmklip fortæller jeg, hvordan grænserne har flyttet sig gennem den danske filmhistorie. Fra den tidlige stumfilm, hvor Nordisk Films Kompagni systematisk selvcensurerede deres film til den statslige filmcensur, som holdt et særligt vågent øje med vold, sex og politiske emner indtil ophævelsen af voksencensuren i 1969.

Man kan betragte censurens udvikling som et spejl på det omgivende samfunds normer og værdier, og gennem årene har bølgerne gået højt i diskussion om, hvad det danske publikum måtte se. Ytringsfrihed, kunstnerisk frihed og moralsk anstændighed har været nogle af de begreber, der har fyldt i diskussionen.

I foredraget indgår flere filmeksempler – også enkelte offentligheden aldrig fik at se!

Regioner
Hele landet