Jette Holm-Jannik

Foredragsholder, forfatter og meget andet

Jeg er en moden kvinde med et underholdningsgen, som jeg udfolder, når jeg holder foredrag om Det Gamle Ægypten - i både kirkelige regier, på højskoler, i foreninger og for højere folkeskoleklasser.

For mange år siden faldt jeg over en lille, uanselig bog om opdagelsen af Tut Ankh Amons Grav - og siden tog tingene fart. I dag med meget mere litteratur i bagagen, foredrag og rejser til Ægypten, nyder jeg at udfolde min viden med gys, forargelse, forfærdelse, mystik og ikke mindst hjertevarme fra livet i Det Gamle Ægypten. 

Det er måske slet ikke så tosset at lægge sig et øjeblik i sarkofagen i den store Cheopspyramide, hvis lejligheden skulle byde sig......