Jens Peder Bagger

Pens Overlæge Dr. Med.

Jeg har læst medicin i Aarhus og er uddannet på byens hospitaler og til sidst overlæge på hjerteafdelingen, Skejby Sygehus. Herefter Overlæge og senior lektor på Hammersmith Hospital, London 1995 – 2007. Overlæge ved Imperial College London Diabetes Center, Abu Dhabi 2007-2016. Til sidst Forsknings specialist i CCBR, Ålborg til 2022.

Lægearbejde i Mellemøsten gennem 25 år.

Mennesker af forskellige nationaliteter og religioner, lever og arbejder i op til 50 graders varme, og får det hele til at virke trods gidselstagning, krig og kriser. Det er aldrig kedeligt.

Der er tale om en fortælling om folk, og om hvordan man lever der. Jeg har fx behandlet Saddam Hussein’s onkel. Min efterfølger i Bagdad oplevede sammen med andre danskere, inkl. den danske ambassadør, at blive taget som gidsler inden Golfkrigen. Som ung arbejdede jeg i Kong Salomon's Kobberminer i Timna.

Jens Peder Bagger har i løbet af sine mange år med lægearbejde i bl.a. Irak, Libanon, Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater stillet sig en masse spørgsmål:

Er Kong Salomon’s kobberminer ældre end Kong Salomon? Kan et fly blive oversvømmet, mens det flyver? Hvor lever blomsterfolket? Hvad gør man, når ens urin bliver kulsort? Kan man møde en hyæne, når man går en tur og hvad med bavianer? Samler børn på scorpioner? Lodret trafik til og fra 828 meters højde? Får kameler ansigtsløftninger? Hvor ligger Eva begravet? 

Alt dette og meget mere kan Jens Peder gøre jer klogere på i sit foredrag.

Varighed: 1-2 timer med pause
Honorar: 3500 kr
Transportgodtgørelse: Ja, efter aftale
Regioner: Hele landet
 
Anmeldelser i 2025:
Utroligt mange spændende beretninger og oplevelser. Vi satser på, at Jens Peder kan få lejlighed til, på et senere tidspunkt, at fortælle sin historie til ende. Tak til Jens Peder.
Rotary, Rønde.

Det var et fantastisk foredrag. Du formår at fange publikum, spændende billeder, vi får smilet frem.
Ældresagen Rønde