Anne Odgård

Musiker, sangskriver, foredragsholder.

Anne Odgård (f. 1977) er komponist, tekstforfatter og sanger, der med sit kunstneriske virke yder væsentlige bidrag til dansk fællessangtradition. Melodier og tekster bevæger sig i feltet mellem salmer og sange med eksistentiel efterklang.

Anne Odgård arbejder som komponist både med egne og andres tekster, og har således skrevet musik til forfattere som Ole Sarvig, Iben Krogsdal, Inger Christensen mf.

I Annes arbejde med musikken er genreskellene gået i opløsning og tilbage står den enkle, stærke melodi, som ofte egner sig til at blive sunget i fællesskab.

Anne Odgård var medlem af redaktionen på den nyeste, 19. udg. af Højskolesangbogen og salmetillægget "151 Salmer". Hun er musiker og korleder i Virklund Kirke og har derudover et freelancevirke som komponist, sanger og foredragsholder.

Tidl. lærer på Silkeborg Højskole.

Seneste udgivelse: albummet ’Sange for to eller flere’. 

Anne har bidraget til en række sangbogsudgivelser, herunder Højskolesangbogen, Friskolesangbogen og Efterskolesangbogen.

Link til seneste albumudgivelse: https://open.spotify.com/album/0xj25ZQpz3KnaLw69jMhCW

Hjemmeside: anneodgaard.dk