Claus Fonnesbech

Frimurerisk Foredragsholder

Fortælling om frimureriet: Formål. Indhold. Hemmeligheder.

Med afsæt i den helt nye bog "I Kjole og Sort" - den første bog om Frimurerordenen i Danmark  30 år - fortælles der om, hvad vil det sige at være frimurer!

Har du kun hørt lidt om frimureri og vil gerne vide mere? Har du eller har haft en frimurer i familien, men ved ikke hvad det går ud på? Eller er du blot interesseret i, at finde ud af, hvad det går ud på og hvorfor det er så hemmeligt? Så er dette foredrag til dig!

Her får du indblik i frimureriet i Danmark. Frimurerordenen har eksisteret i Danmark siden 1743 og mange myter knytter sig til den. Her får du en god gennemgang af frimureriets historie, formål, indhold og virke. 

Hvad vil det sige, at gå i logen? Hvad sker der i logen? Hvilke temaer indgår og hvad får man ud af det? Disse og mange andre spørgsmål gives der svar på, og det hele krydres godt med billeder, symbolforklaringer og personlige historier.

Efter godt en times tid vil du vide mere om oprindelsen af frimureriet, hvordan det virker, hvad det kræver og ikke mindst, hvorfor næsten 8.000 mænd går i frimurerlogen i Danmark og bruger det i deres daglige liv.  

Det handler om myterne, mysterierne og midlerne. Og du får indblik i værdien. Foredraget er for alle, der vil vide mere om frimureri. 

Claus Fonnesbech er medforfatter til bogen og fra logen Nordstjernen i København, hvor han er Første Deputeret Mester. Han har været frimurer i over 20 år, og har Ordenens 10. grad.