Carsten Legaard

Historiefortæller og foredragsholder

Foredrag

Hvis dit liv var en film

Hvis dit liv var en film, gad du så selv se den? Sådan spørger filminstruktør og gøgler Erik Clausen, og jeg tilslutter mig. Vi kan ikke leve andres liv og andre kan ikke leve vores.

Jeg holder foredrag om at vælge de gode ting til og de dårlige fra, at gøre det lige nu og ikke vente, at blive ved, indtil man en dag kan lægge sig til at dø, mæt af dage og med et smil på læben. 

Foredraget er en række praktiske anvisninger på, hvordan vi selv personligt kan tackle stress og frygt igennem livet, leve livet modigt og fokusere på de ting, som betyder noget for os personligt – uden at blive selvoptagede kynikere.

Det er ogå en fortælling om, at det ikke er nok at tro, håbe og elske uden samtidig at gøre en aktiv indsats for det man tror på og det man håber og dem man elsker.

Anvisningerne er ikke grebet ud af luften, men baseret på mit eget liv som iværksætter og livskunstner.

Regioner
Hele landet