Mikael Arendt Laursen

Generalsekretær

Foredrag

Har skærmen taget magten? Tør vi udfordre det digitale liv?

De findes alle vegne. Skærmene. Store som små. Og de fleste af os har en i lommen alle vores vågne timer. Men hvad gør de mange skærme ved os som mennesker, familier og forældre? Hvad gør de ved vores børn?

Der er ingen tvivl om, at digitaliseringen har gjort rigtig mange hverdagsopgaver lettere for os. Vi kan finde vej, klare bankforretninger, lade os underholde, handle, dyrke vores interesser og interagere med andre mennesker i hele verden. Alt det er som udgangspunkt rigtig godt. Men digitaliseringen har også en bagside.

Måske føler du, at skærmen tager for meget af din tid? Måske oplever du, at det er svært at løsrive sig fra sociale medier, nyheder, spil eller det enorme tilbud, som skærmen i øvrigt placerer lige foran dig? Men er det ikke bare sådan, det er i vores tid? Det er jo udviklingen i vores samfund.

I KLF, Kirke & Medier har vi et begreb, vi kalder Mediemod. Det er modet til at tænke anderledes hvad skærmene angår. Ønsket om at skabe en modkultur. Det er tanken om, at vi som mennesker er mere end digitale forbrugere. Derfor vil jeg med dette foredrag sætte fokus på, hvad det mere præcist er, der er udfordringen ved de mange skærme.

Nogle af overskifterne for foredraget er:

- Kampen om vores opmærksomhed
- Hvad er troværdigt i en digital hverdag?
- Kunstig intelligens (AI) og etik
- At være rollemodeller for andre
- Børn og skærme
- Kan vi tage kampen op? Vil vi?

Målgrupper:
- Sogneaftner
- Missionshuse og kirkelige foreninger
- Forældrearrangementer på skoler
- Kirkelige ungdomsforeninger

Efter aftale kan oplægges enten holdes som et klassisk foredrag med løbende dialog eller som en temadag af længere varighed. 

Regioner
Hele landet